I 2013 vandt den borgerlige fløj regeringsmagten i Norge, og den socialdemokratiske regering blev erstattet af en “blåblå” mindretalsregering bestående af partierne Høyre (H) og Fremskrittspartiet (FrP) – søsterpartier til danske Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – under ledelse af statsminister Erna Solberg (H). Højrefløjspartiet FrP fik over 16 % af stemmene ved valget, og […]
Svenska Dagbladet kører i disse dage en debatserie om identitet og identitetspolitik. Den svenske platform Rummet har skrevet denne læseværdige kommentar, som peger på, at identitetspolitik ofte reduceres til noget, som kun minoriteterne bedriver.
At være medborger er at blive anerkendt og genkendt af staten som et ønsket individ: at kunne stille politiske krav, at blive hørt, og at de politiske systemer og diskurser reagerer på ens politiske krav og livsbetingelser. Men hvordan genkendes nogle mennesker som medborgere, mens andre forbliver illegitime?
Der er mange måder at forstå diskrimination på. Der er de former for diskrimination, som udspringer af overlagt undertrykkelse. De er ofte sanktioneret i love og er forholdsvis nemme at få øje på. Men diskrimination kan også foregå på andre måder.
De seneste måneder har racisme-debatten bølget frem og tilbage i de danske medier. Men hvad indebærer et begreb om strukturel racisme? Og hvordan erfares, forhandles og modarbejdes racisme af de minoriteter, som mærker racismens effekter på egen krop og identiteter?
Det er ikke let at diskutere spørgsmål om strukturel racisme. Dels fordi danske medier prioriterer hovedsagelig at trykke tekster, som afviser relevansen af at tale om strukturel racisme. Dels fordi debatten forvirres af misforståelser om, hvad begrebet strukturel racisme overhovedet dækker over. I Politiken 23/2 kalder Peer Bundgaard og Niels Lyngsø (B&L) beskrivelsen af Danmark […]
Den 27. marts sendte SVT1 Osmond Karims nye dokumentarfilm om rasisme i Sverige, Raskortet. Filmen tager udgangspunkt i interviews med svenskere med afrikansk baggrund, som diskuterer, teoretiserer og deler erfaringer om racisme i Sverige. Dette er en vigtig dokumentar, der burde blive vist på dansk fjernsyn, for filmen kan for alvor bringe nye og tiltrængte […]
Den hollandske højre-populist Geert Wilders forudsagede en online kampagne efter racistisk angreb på Hollandsk-marraokanere.
Vi er i Peculiar enige om, at karakteren Gro er et interessant bekendtskab med power og kant. Dette skyldes ikke mindst, at hun på eminent vis spilles af Trine Dyrholm, der giver karakteren fylde, dybde og troværdighed.
At indrømme at man sætter pris på (og til og med begærer) at se repræsentationer af homoseksualitet i mainstream TV kan være intellektuelt selvmord i disse karnevalsglade post-identitets-tider.