D. 15 september meddelte en praktiserende speciallæge, at han med øjeblikkelig virkning stopper behandlingen af transpersoner. Udover Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er han den læge der, under den offentlige sygesikring, har behandlet flest transpersoner.
Denne udmelding kom efter en artikel i Politiken d. 6 september og efter Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning, der fremover medfører at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet får eneret til at yde behandling til transpersoner. Læs vejledningen her
For os som transpersoner betyder det en kæmpe forringelse af vores situation.
Den pågældende læge har indtil d. 15 september haft den holdning og arbejdet efter den overbevisning, at vi som transpersoner selv er i stand til at beslutte hvad der skal ske med vores kroppe.Hans rolle som læge var at informere, rådgive og derefter, i samarbjde med den enkelte transperson, at starte en hormonbehandling – og ikke stille spørgsmål eller gøre sig til dommer over hvad den enkelte ønskede at gøre med sin krop og sit kønsudtryk.
Denne lægehjælp har for os som transpersoner betydet, at vi kunne starte på en behandling i samarbejde med en professionel læge uden at skulle forsvare vores kønsidentitet. Vi havde selvbestemmelse. Vi kom i behandling inden for en måned. Vi blev set som eksperterne over vores egen krop og det var en selvfølge, at vi bedst selv vidste, hvad vi havde brug for. Den pågældende læge hjalp os med en meget konkret og nødvendig ting: han udskrev hormoner.
Efter at den pågældende læge har følt sig tvunget til at stoppe sin behandling, har vi nu kun ét sted at henvende os; Sexologisk Klinik, som følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af transkønnede. Retningslinjer som vi mener er under al kritik.
Sexologisk Klinik er ikke en reel mulighed for mange af os, da de fratager os vores selvbestemmelse og klinikken har i årevis været under hård kritik pga. deres procedurer og mangel på ressourcer. Som transperson skal man gennemgå et omstændigt og langtrukkent udredningsforløb, der har til formål at vurdere, om man i deres øjne er transkønnet og dermed berettiget til behandling.
Men vi mener ikke at Sexologisk Klinik (eller nogen andre instanser) skal bestemme over vores kroppe – vi mener, at vi skal bestemme over vores kroppe. Vi er eksperterne, og vi skal bestemme.
Udover at vi har mistet retten til at bestemme over vores egen krop, har Sexologisk Klinik lige nu uoverskueligt lange ventetider og hvis Sundhedsstyrelses udkast bliver vedtaget, står vi som transpersoner uden behandlingsgaranti. For os der allerede er startet i en hormonbehandling betyder det, at vi ikke ved hvornår det er muligt at fortsætte med den nødvendige lægehjælp. For os, der ikke er startet i behandling endnu, betyder det, at ingen ved hvor lang tid der går, før det er muligt at starte på den nødvendige behandling.
Situationen vi står i nu kan betyde, at nogle af os bliver tvunget til at stoppe vores hormonbehandling – hvilket ikke er ufarligt. Udover de fysiske konsekvenser kan det have alvorlige psykiske konsekvenser. Det er heller ikke ufarligt at fortsætte en hormonbehandling uden regelmæssige lægetjek. Denne situation er dybt unasvarlig.
For os betyder hormonbehandling, at vi kan leve i den krop og blive genkendt som det køn, vi føler os som. Det er en behandling, der gør det muligt at leve et sundt liv på lige fod med resten af samfundet. Beslutningen om at starte i hormonbehandling er altid en individuel og velovervejet beslutning taget på baggrund af et liv i en krop, der føles forkert og ikke stemmer overens med ens selvopfattelse. Det er umuligt at forklare alle de mange grunde vi som transpersoner har til at vælge hormonbehandling. Og pointen er vi ikke skal forklare os. For det er os – og os alene – der bedst ved hvad vi har brug for, for at kunne leve et værdigt liv.
Ligesom med alle andre former for sundhedsfaglig behandling, så har vi brug for læger og brug for et sundhedssystem, som kan hjælpe os med adgangen til den nødvendige behandling – som i dette tilfælde er hormoner. Og ikke et system, der som nu, fratager os en mulighed for en professionel behandling. Vi har som alle andre borgere krav på adgang til lægehjælp og behandlingsgaranti. Ventetiden og uvisheden er stressende og ubehagelig for alle transpersoner, der har behov for hormonbehandling og for nogle af os betyder det, at vi finder andre måder at skaffe livsnødvendig medicin på. Nogle af os skaffer potentielt skadelige hormoner på illegal vis og har ikke adgang til de nødvendige lægetjek. At man er villig til at gå så usikre veje, velvidende hvor farligt det er, viser hvor nødvendige hormoner er for transkønnede personer.
Som transpersoner står vi i en urimelig, magtesløs og sårbar position. Som vi ser det, er løsningen på dette problem enkel: Vi har brug for behandlingstilbud, der anerkender, at det er os der bedst ved hvad vi vil med vores kroppe. Vi har brug for retten til selv at bestemme over vores kroppe. Vi har brug for behandling inden for en rimelig tidshorisont. Kort sagt: vi har brug flere behandlingsmuligheder end én klinik, der lige nu ikke kan give os den hjælp vi har brug for.
Den her tekst er ment som et råb om hjælp. Vi er en lille, marginaliseret og sårbar gruppe, der er afhængige af et system, der lige nu svigter os. De eneste, der lige nu ved hvad der sker, er os, der er direkte berørt af Sundhedsstyrelsens udkast. Vi er efterladt med en meget stor kamp som vi ikke er i stand til at tage alene. Vi er ikke i en position hvor vi kan skabe nok synlighed og opmærksomhed til at råbe politikerne og medierne op alene og forhindre, at udkastet bliver vedtaget. Vi har brug for jeres hjælp til at få den nødvendige opmærksomhed. Til at få den debat, der er så nødvendig lige nu.
Det vi beder jer om, er at sprede denne viden til så mange mennesker som overhovedet muligt og derudover skrive under på, at transkønnede, ligesom alle andre, har krav på retten til at bestemme over egen krop. Og har krav på den nødvendige lægefaglige behandling som Sundhedsstyrelsens udkast vil fratage en i forvejen udsat gruppe mennesker.
Skriv under på underskriftsindsamlingen
Teksten er skrevet af Magnild & Elvin.
Og med opbakning fra Transpolitisk Front, LGBT Danmark, LGBT Ungdom, Stop Overformynderiet af Transkønnede, Transpolitisk Forum, Stop Had, Øjne i Natten, Queer gruppen i Internationalt Forum og alle de transpersoner, der lige nu står i en urimelig og sårbar situation.