Hvordan mærkes racisme?

Photo credit: Daviniodus

De seneste måneder har racisme-debatten bølget frem og tilbage i de danske medier. Men hvad indebærer et begreb om strukturel racisme? Og hvordan erfares, forhandles og modarbejdes racisme af de minoriteter, som mærker racismens effekter på egen krop og identiteter?

Sidstnævnte problemstilling kan man få indblik i ved at læse om Tarek Ziad Husseins erfaringer med at finde en lejebolig i København. Et projekt som viste sig at være umuligt og fyldt med nedværdigende afvisninger. Da Tarek for en stund blev til Thomas var boligmarkedet knap så lukket (Pol. 22.3.14).

Et andet eksempel kan man læse om i Philip Pfeiffers tekst Does Denmark Have a Race Problem? (CBSLife, 2.4.14). Pfeiffer beskriver sine erfaringer med racistisk mobning under sin opvækst – og hvordan ledelsen på hans skole afviste, at skolen havde et problem med racisme. Som minoritet bliver man mindet om sin andethed, hver gang man træder ind i et rum, skriver Pfeiffer.

Racisme som levet erfaring bliver også diskuteret i Klubværelset (P1, 2.4.14), hvor Babak fortæller, at han går over på den anden side af gaden, hvis han sent om aftenen møder en gammel dame, så hun ikke bliver bange. Babak fortæller også om den rutinemæssige afvisning i nattelivet, og hvordan ham og hans venner har fundet på afvæbnende strategier til at komme ind på diskotekerne.

Klubværelset rummer også interview med forskerne Mons Bissenbakker og Mathias Danbolt fra peculiars redaktion. De opfordrer til, at man skal kalde racisme for racisme i stedet for at behandle fænomenet som et fint gammelt arvestykke, der ikke tåler at blive taget ned fra Amarhylden.

Links:

Politiken: Boligmarkedet er lukket land for en perker som mig

CBSLife: Does Denmark Have a Race Problem?

Klubværelset: Kald racisme for racisme